Merchant PortalAdministrationsinterface til betalingsløsninger
PosPayTransaktionsinformation fra betalingsterminaler
Card ManagementAdministrationsinterface til håndtering af gavekort og værdikoder
I dagens hurtigt foranderlige betalingslandskab er det vigtigere end nogensinde at vælge de rigtige betalingsløsninger til din virksomhed. Jimmy Hultenberger, Head of Offering hos Swedbank Pay, deler sin viden, for at give dig en dybere forståelse af de mest populære betalingsmetoder i Norden, hvordan de varierer mellem brancher, og hvad man bør tænke på ved valg af betalingsløsning og betalingsleverandør.
"Det er vigtigt at se på, hvilke specifikke krav og behov der findes i netop din branche, ud fra de kunderejser, der kan defineres."
I Norden ser vi stadig, at kortbetalinger er den dominerende betalingsmetode både i butikker og i digitale kanaler sammenlignet med resten af Europa, hvor kontanter stadig spiller en vigtig rolle. For syv år siden tog kortbetalinger et stort skridt ind i digitaliseringen, da både Apple og Samsung lancerede deres Pay-funktioner i Norden, hvor de fysiske kort kunne lagres digitalt, og telefonen blev brugt til at gennemføre købet. Efter dette har flere aktører fulgt i deres fodspor.
Som et alternativ til traditionelle og enhedsbaserede kortbetalinger har vi i Norden udviklet vores egne digitale betalingsmetoder, hvor Swish (Sverige), Vipps (Norge) og Mobile Pay (Danmark og Finland) er blevet store succeser, hvor det både er muligt at betale og overføre penge på en enkel måde. Ud over disse populære betalingsmetoder spiller faktura/kreditbetalinger stadig en vigtig rolle, når forbrugeren ikke ønsker at betale direkte ved købet.
Selvom alle de populære betalingsmetoder fungerer i de fleste brancher, forudsat at der ikke foreligger specifikke lov- og regelhindringer (f.eks. spil på faktura/kredit), er lav friktion og høj sikkerhed ved selve købet generelt set det, der styrer. At benytte kontakløs betaling med sit fysiske kort eller enhed, når du for eksempel køber dagligvarer i en butik for nogle hundrede kroner, er klart den hurtigste betalingsmetode sammenlignet med at indsætte kortet i terminalen med personer bag dig i køen. Men hvis du skal købe en bil, er der nok få, der mener, at kontaktløs betaling er den bedste betalingsmetode; da vil man måske snarere bruge en direkte overførsel for hele eller dele af købet.
At have de rette betalingsløsning tilpasset din branche kan virkelig gøre en stor forskel for dig som forhandler. Det handler ikke kun om at øge salget, men også om at gøre det lettere for forbrugerne under købsrejsen og reducere antallet afbrudte køb. Selvom betalingsmetoderne kan være de samme for forskellige brancher, kan disse betalingsmetoder justeres, så de bliver tilpasset specifikke behov.
Dette kan for eksempel gælde forhandlere, der tilbyder forskellige typer abonnementstjenester, hvor forbrugeren kan lagre sit kort ved første køb for gentagne betalinger, eller forhandlere med en egen forbrugeridentifikation, hvor to-faktor godkendelse ikke er nødvendig, hvilket reducerer friktionen.
Når man vælger betalingsløsning, er der nogle ting, man bør tænke på. Det er vigtigt at se på, hvilke specifikke krav og behov der findes i netop din branche, ud fra de kunderejser, der kan defineres. Teknologien skal også fungere gnidningsfrit og være let at integrere med øvrige systemer i din virksomhed.
Når det gælder valg af betalingsleverandør, skal man ikke kun se på prisen, men det handler også om at få adgang til god support og teknisk integration samt en tydelig rapportering af transaktioner og udbetalinger for at lette bogføring og regnskab.
Mange virksomheder oplever, at det er rart at arbejde med kun én leverandør, der tilbyder en bred vifte af tjenester, så man slipper for at have flere forskellige. Vi hos Swedbank Pay har et bredt udvalg af løsninger, der er tilpasset forskellige brancher, og vi stræber altid efter at gøre det enkelt og sikkert for vores kunder.
Vil du gennemgå dine nuværende betalingsløsninger eller udforske nye muligheder? Kontakt os hos Swedbank Pay på 8862 4002 eller udfyld formularen nedenfor, så hjælper vi dig med at finde den perfekte løsning til din virksomhed.
Kontakt os allerede i dag, hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for netop dig og din virksomhed. Vi gennemgår de behov, du og dine kunder har, og finder den rigtige løsning til dig.
En generøs morgenmadsbuffet kommer man langt med, hvis man vil give det lille ekstra til tyske turis...
Skal du starte en restaurant eller café? Eller måske byens nye underholdningspalads? Tillykke! Her e...
Din ultimative forlystelsesdestination! Sjove aktiviteter som bowling, minigolf, escape rooms, resta...
Til vores kontaktformular
Telefon: +45 88 62 40 02
Hverdage 8-18 og weekend 10-16